Låsesmed uden egenbetaling

Det var anden dag på ferien. Min kæreste og jeg lå ved poolen og nød sydens sol. Pludselig kom en låsesmed farende gennem pool-området og ind i hotellets reception. Gad vide hvad han skal der, tænkte vi begge to. Men konstaterede blot, at liggestolen var dejlig blød, solen varm og vinden lun. Tre dage senere fandt vi ud af, hvad låsesmeden sandsynligvis havde foretaget sig. Jeg og min kæreste var taget til stranden for at mærke Middelhavet. Vi havde taget badetøj på på hotelværelset og var taget afsted uden vores ting. Kun nøglen til hotelværelset havde min kæreste med i lommen på sine badeshorts. Vi løb hen over sandet og sprang frygtløse i vandet. Det var lunt. Vi svømmede rundt og boltrede os som delfiner. Livet var herligt! En times tid senere var det tid at stå op af vandet og bevæge sig tilbage mod hotellet og den indbydende frokost-buffet. Da vi stod på værelsesgangen på hotellet opdagede vi til vores store rædsel, at nøglen til værelset var væk. Den var ikke i lommen, ingen steder. Nøglen var væk, tabt i havet. Vi kiggede på hinanden. Hvad skulle vi stille op? En spansk låsesmed var ikke lige noget for vores pengepung. Vi var begge studerende og havde ikke råd til at lægge 2.000 kroner på bordet for at få en låsesmed til at lirke vores hoteldør op. Vi gik ned i receptionen for at høre, hvad vi skulle stille op. Satte dem ind i situationen og spurgte, om de kunne hjælpe os med at komme gennem døren. Til vores store og glædelige overraskelse fortalte de, at hotellet havde sin egen låsesmed tilknyttet. At gæster låser sig ude er åbenbart et ikke helt ualmindeligt problem.  Så ingen merregning til os – ingen egenbetaling – besøget af låsesmeden ville være gratis. Vi var lykkelige. En flink låsesmed fik lirket døren op og vi kunne gå til frokost – uden merregning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *