Børn pakker tøj til ferien. Legetøj

Kufferterne er pakket, det samme er bilen – og hele familien er klar til afgang. Så vi drager alle glade af sted på ferie. Denne gang er destinationen et lækkert hotel, hvor vi bare skal slappe af, hygge os og se os lidt omkring.

Alt går fint, og vi når frem i god behold. Da vi har fået nøglen til værelset, vil vi lige pakke ud og indrette os lidt, inden vi vil gå ud og se lidt på byen, hvor det meste dog efterhånden er lukket – det er jo weekend. Men så kan vi jo finde ud af, hvad vi skal se nærmere på i løbet af hele den uge, vi skal være der.

Stor er forskrækkelsen, da jeg åbner kufferterne og opdager, at børnenes kufferter er fyldt med legetøj og bamser. Børnetøj er der derimod intet af. Hvordan kan det lade sig gøre? Jo, den ene troede, at den anden havde tjekket kufferterne inden afgang. Men nej. Så nu er gode råd dyre.

Men så er det jo heldigt, at online tøjbutikkerne har døgnåbent. Så jeg sætter mig i en god stol med iPad’en i skødet og en god kop kaffe ved siden af, og mens resten af familien spiller spil, bestiller jeg så nyt børnetøj i en online tøjbutik. Heldigvis kan man jo vælge en med hurtig levering, så allerede næste morgen kan jeg hente det nye børnetøj i en stor pakke nede i receptionen. Så ferien blev reddet – og ungerne, de fik sig noget lækkert nyt børnetøj!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *